Så blev juletræet tændt

Så kom fredagen, som mange børn havde set frem til. Nu skulle juletræet tændes.

Men Julemanden havde nu glemt at tage moder natur med på råd og hans bestilling på tørvejr var vist gået i glemmebogen. For op til klokken 1500 var der småregn. Det kunne ses på torvet omkring klokken 1440, hvor der ikke var ret mange mennesker og ikke ret mange børn. Men op til klokken 1500 dukkede de frem og børnene havde en fest med leg rundt om juletræet.

Brandværnet spillede op og julemanden dukkede frem til stor begejstring. Han fik hilst på en masse børn og voksne og så skulle turen rundt om juletræet sættes i gang. Her druknede julemanden næsten i de mange børn og voksne. Men det betød ikke så meget, det vigtigste var, at når lysene blev tændt er julen 2024 skudt i gang i Broager.

Et fint arrangement, endnu engang, og her gjorde vejret ikke en forskel. Folk dukkede op alligevel og beviste, at Brouringe ikke er lavet af sukker.

Husk at julemanden vækkes den 8. december ved Sparekassen klokken 1430, hvis han da kan komme ud af køjen.

– jørgen

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing