Juniorholdet i Broagerlands Skytteforening er nr. 1 i Sønderjylland
Søndag den 16 Marts markerer Broagerlands Skytteforening sig igen på podiet.
Denne gang er det Celina Hattesen som skyder i J2, der vinder bronze til DM i Vingsted.
Hun kvalificerer sig videre til finalen, men her er der hård konkurrence fra 26 andre junior skytter, og hun ender med en flot placering på 21. Hun går på podiet i hendes klasse og får Bronze.
Celina startede til skydning i 2016, men er først lige blevet juniorskytter i Oktober 2024.
Celina fortæller, at hun også har trænet hårdt til DM. Hver dag i ugen op til blev der trænet, og så har jeg også verdens bedste hjælpere bag mig, Horst Clausen og Keven Clausen. De har lært mig helt vildt meget, og det bedste ved det hele er, de har lært mig at tro på, jeg godt kan det her. Så næste år tager jeg guldet, siger Celina med et smil på læberne.
Celina skød sammen med tre andre piger på foreningshold til DM også, og her trak de fire piger en super flot 12 plads hjem. Og hvis man fjerner andre landsdele, ligger de nummer et i Sønderjylland.
Det går supergodt for de fire piger fra Broager, som er Celina Hattesen, Cecilie Hattesen, Lærke Schmuck og Søs Schmuck.
Formanden Thor Hattesen er jo som formand stolt af hver eneste skytte i sin forening. Men selvfølgelig er det ekstra sejt med de 4 piger, fordi foreningen aldrig har haft Juniorskytter i de år han har været i foreningen.
De 4 piger kæmper sig bare frem til samtlige stævner de deltager i. Celina nu med en bronze i DM, og senest var det en Bronze medalje ved Sønderjysk Mesterskab Caliber og en Sølv medalje til Sønderjysk Mesterskab Luft.
De gør det bare super godt, og det er dejligt, at vores lille forening markerer sig til de forskellige stævner.
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing
Juniorholdet i Broagerlands Skytteforening er nr. 1 i Sønderjylland