Der er skrevet nyt kapitel i historien om Smøl Vold på Broagerland, hvor Niels Frederik Jensen har overtaget formandsposten efter Jørn Christensen. Læs hele pressemeddelelsen fra andelsselskabet herunder:
Ved den nyligt afholdte generalforsamling i Andelsselskabet Smøl Vold den 23. september blev der skrevet et nyt kapitel i selskabets historie. Jørn Christensen, Smøl har, efter 21 år på posten, valgt at træde ud af bestyrelsen og som ny formand blev valgt Niels Frederik Jensen fra Vemmingbund. Den nye formand er blot den syvende i rækken, siden andelsselskabet blev stiftet i 1931.
Andelsselskabet Smøl Vold har en stærk og særlig lokalhistorisk forankring. Det blev grundlagt for 95 år siden af 20 lokale mænd fra Broagerland. Formålet var dengang at opkøbe og bevare Smøl Vold som et dansk samlings- og mødested i en skæbnetid præget af den voksende nationalsocialisme i Tyskland og det heraf følgende pres i grænselandet.
Den nyvalgte formand ser frem til at føre det historiske mødested og selskabets traditioner videre i tæt samarbejde med lokalbefolkningen og bestyrelsen.
På billedet overdrager den afgående formand Jørn Christensen den originale protokol fra 1931 til den tiltrædende formand Niels Frederik Jensen.
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing