Spændende fire år i byrådet lakker mod enden.

Spændende fire år i byrådet lakker mod enden.

Selvom jeg fik flere stemmer ved valget den 18. november end ved valget i 2021, var det desværre ikke nok til at blive genvalgt denne gang. Jeg vil derfor gerne rette en stor tak til alle jer, der har stemt på mig og bakket mig op.

Erik Krogh

Valgkampen op til årets kommunalvalg har været både hektisk og begivenhedsrig. En markant tilgang af nye kandidater har sat sit præg på den politiske debat, hvor flere af dem har gjort sig bemærket med friske perspektiver og utraditionelle løsninger.
Samtidig er tre nye partier kommet med i byrådet.

Jeg ønsker stort tillykke til de genvalgte og nyvalgte byrådsmedlemmer.
Det har været både spændende og lærerigt at være en del af byrådsarbejdet gennem de sidste fire år. Det giver en unik indsigt i det politiske og forvaltningsmæssige arbejde, og den erfaring tager jeg med mig videre.
Fra årsskiftet får jeg mere luft i kalenderen til familie, fritidsaktiviteter og andre gøremål. Jeg vil fortsat engagere mig i udviklingen af Broager og Broagerland — nu på de måder og med de muligheder jeg har uden for byrådssalen.

Erik Krogh
Farverløkke 16
6310 Broager
E-mail: erik@ekrogh.dk
Tlf. mob. 26738130

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing