Skelde Ringridning blev igen i år en stor folkefest, og for én lille gæst blev dagene helt uforglemmelige.
Den flittige lille gut havde egentlig hjulpet til i boden med at sælge lodder. Men efter at have stået og kigget på, fik han selv lyst til at prøve lykken – og det gjorde han med stort held! Han var nemlig så heldig at trække den absolutte førstepræmie i tombolavognen, og stoltheden var ikke til at tage fejl af.
Den populære tombolavogn var blot en af de mange aktiviteter, der prægede festpladsen fra den 6. til 8. august.
Weekenden bød som altid på det traditionsrige ringerideroptog og masser af hyggeligt samvær i festteltet. Den store opbakning fra både gæster, ryttere og de mange hjælpsomme frivillige sikrede, at årets ringridning blev en bragende succes.