UDSTILLING BROAGERHUS

Ny udstilling på Broager hus – Broderihold NÅLEØJET.

For knap et halvt år siden blev der taget initiativ til at starte en broderi-gruppe på Broagerhus. Det har vist sig at være en rigtig god ide – på nuværende tidspunkt er der 8 – 9 aktive kvinder tilmeldt holdet, som nu har taget navnet Nåleøjet, og har sagt ja til at udstille sammen.

På den korte tid er det blevet tydeligt at denne gruppe har sin berettigelse. Hvis man havde forestillet sig at broderi var lig med korssting, så kan man kun blive overrasket og imponeret over den kreativitet og tekniske kunnen, der florerer i deres faste lokale på Broagerhus. Og hermed bør man revidere denne opfattelse! Ord som bl.a. kædesting, petit point, gobelin, fladsting, millefleur, sashiko (japansk teknik) cirkulerer mellem pladserne.

Tovholder på “Nåleøjet” er Gitte J Ludvigsen, som gennem mange år har haft broderi som hobby, og som er meget dedikeret omkring det gamle håndarbejde. Det er blevet til flere kurser, højskoleophold, rejser, workshops, og spændende bundne opgaver ved udstillinger mm. Deltog bl.a. på særudstillingen Grænseløse Værker på Trapholt.
Deltagerne mødes hver onsdag kl 9 -12 Her kan man i stor grad trække på hinandens erfaring, blive inspireret, få vejledning, samt ikke mindst nyde det gode sociale samvær.

Man er velkommen til at kigge ind i lokale 114
Broagerhus er åben for alle hver onsdag kl. 10 – 14
Samt tirsdag eftermiddag, med indgang fra den nedre parkeringsplads.

Tekst og foto
Liss Lindholm

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing