Værftet – Anker’s Restaurant er godt i gang

Anker og Claudia tager imod med et smil og fortæller med glæde om de 2 første måneder som forpagtere på Værftet.

”Vi har lavet et mindre menukort fordi det ligger os meget på sinde, at kunne garantere at de lokale råvarer er friske og samtidig giver det os tiden til at yde en service helt i top, overfor alle vore gæster.

Vi får på den måde også et mindre madspild, da råvarerne ikke når at blive gamle inden de anvendes” sigerdei samstemmende.

Besøgstallet, viser at gæsterne har taget godt imod det mindre menukort og sildebuffeten i weekenden samt den 2-retters menu, der varierer fra måned til måned. Og, som de pointerer, er intet fast, der rettes til efter sæson og hvad der spørges ind til. En ting er dog sikker, den stegte rødspætte er et must på spisekortet sammen med Wienerschnitzlen.

Under interviewet fornemmes tydeligt den megen trafik til og igennem området af vandrere, sommerhusbeboere og folk fra nærområdet ligesom de mange sejlere der lægger til. Denne dag, hvor solen skinnede, var der stor aktivitet på legepladsen. På en bænk i solen havde nogle tyske gæster fundet en lun plads til at nyde en af isbodens lækre is.

Anker og Claudia

Restauranten byder på lokaler af forskellig størrelse, alle med udsigt ud over fjorden. Her er plads til både større selskaber og mindre sammenkomster. Terrassen indbyder til en hyggestund med venner over en kop kaffe, et glas vin eller en øl. I godt vejr er det en fornøjelse at nyde maden der under åben himmel med fri udsigt til fjorden.

Claudia fortæller at de, på trods af at åbningsdagen først var den 9. april, efter en lukket periode, fik lov til at afholde 3 konfirmationer. Flere fester er også allerede afholdt og for nylig blev der afholdt en 4 dages Sejlsportsliga med 115-125 sejlere, hvor der var bestilt fuld forplejning. Den 21. juni er vi booket til at levere mad til Havnefesten her i Marina Minde, men den første bryllupsfest har vi dog stadig til gode.” afslutter hun.

”Desværre sagde vores kok op og rejste den 1. maj, så p.t. står jeg selv i køkkenet og Claudia er tjener i restauranten. Det er vores force, at vi begge er uddannet i restaurationsbranchen, så vi kan springe ind flere steder i teamet” fortæller Anker.

Der kommer en ung mand til syne ved baren. Ben kommer oprindeligt fra Bayern, er nu bosat sammen med sine forældre i Adsbøl. Han startede som opvasker, men er hoppet i uniform og blevet mere synlig i restauranten. Anker fortæller, at Ben er en dygtig ung mand, meget lærenem og videbegærlig.

Ben fortæller ”Min plan er at komme ind på Skandinavisk hold i København til januar. Det starter med et 20 ugers grundforløb,18 ugers teori og 2 ugers praktik på restauranter. Jeg synes at kokkefaget giver både frihed til og mulighed for at være kreativ og afprøve nye ting. Så vil jeg meget gerne til udlandet for at videreuddanne mig, forny og udbygge min viden. Så håber jeg at min drøm om egen restaurant kan gå opfyldelse”.

Anker, Ben og Claudia

Som afslutning udtrykker Anker og Claudia deres store glæde over den fine modtagelse de har fået som nye forpagtere på havnen ”Vi er nogle meget tilfredse forpagtere. Det vi især har bidt mærke i, er at mange fra Broager kommer og spiser eller holder fest her. Vi måler succes på at se kunden komme glad ind og tage plads ved bordet og gå herfra med lige så stort et smil. Den største ros for os er, at de også kommer igen”.

Pia

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing