Venstre skifter leder i Sønderborg byråd

Erik Krogh (Arkivbillede)

Af Kristian Pallesen

Det er ikke hverdagskost, at et parti skifter leder. Lokalt er det derfor lidt af en bombe, at Venstres leder i byrådet i Sønderborg Kommune overlader pladsen til Jimmy Simonsen fra Nordborg. Helt præcist får han hvervet som borgmesterkandidat ved valget til november, hvis Venstres partiorganisation siger ja. Ellen Trane Nørby vil nemlig drosle ned for sit politiske arbejde.

Og det ærgrer Erik Krogh, Broager, som er Venstres lokalt valgte i byrådet.

Det er naturligvis ærgerligt, at vi ikke har Ellen Thrane Nørby som spidskandidat ved valget til kommunalbestyrelsen i november måned i år, indleder Erik Krogh sin kommentar til vagtskiftet.

– Det har heller ikke været nogen nem beslutning. men hensyntagen til at få familie- og arbejdslivet til at fungere har Ellen vægtet og fundet, at det i disse år er familielivet der må prioriteres. Det må vi respektere. Og derfor har vi fundet en ny og stærk spidskandidat i virksomhedsejer Jimmy Simonsen fra Nordborg, der har været med i byrådet siden 2021. Han vil arbejde på at samle byrådet i Sønderborg til et bredt og reelt samarbejd, hvor alle i byrådet tages med på råd.

Ellen er jo fortsat med på Venstreholdet og er kandidat til byrådet ved valget d. 18. november 2025 bliver et spændende valgår, forudser Erik Krogh.

Venstres hidtidige borgmesterkandidat i Sønderborg byråd, Ellen Trane Nørby, har meddelt sin beslutning i en pressemeddelelse. Heraf fremgår:

– Jeg glæder mig til at bakke op om Jimmy som ny borgmester i Sønderborg Kommune og samtidig selv få bedre tid til min familie og en arbejdslivsbalance, hvor min politiske rolle fylder mindre end i dag.

Jimmy er en stærk holdspiller og erfaren leder, som vil kunne samle byrådet og være en stærk borgmester for hele Sønderborg Kommune og alle som bor og arbejder her.

Vi trænger til fornyelse i kommunen og en ny og inkluderende ledelsesstil. En samlende borgmester, hvor positivt samarbejde, respekt og partnerskaber går hånd i hånd med ansvarlig økonomisk ledelse, så der er råd til at løfte kernevelfærden i kommunen, mener Ellen Trane Nørby.

Den nye spidskandidat for Venstre Jimmy er 54 år, far til fire store børn.

Han er opvokset på Nordals og er erhvervsuddannet værktøjsmager der efter arbejde hos bl.a. Danfoss blev iværksætter og har startet og opbygget sin egen virksomhed Sim-Tec igennem 17 år. Jimmys virksomhed Sim-tec har i dag 12 medarbejdere og bidrager til beskæftigelsen i Sønderborg kommunen samt løfter et socialt ansvar.

 

 

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing