Hvem er hærværksmand og tyv – Politiet har brug for hjælp

Seneste nyt om de forsvundne ravne fra byparken i Broager er, at politiet nu er på sagen. Hærværket og tyveriet af kunstværket er i følge politiet sket i dagene mellem den 4. november kl. 8 om morgenen og den 18. november samme tid, oplyser politiet til medierne.

Hvis du har oplysninger i sagen om de stjålne ravne, så ring til Syd- og Sønderjyllands politi på telefon 114.

OPDATERET 19. NOV. KL 22:

Kaj Østergaard oplyser, at han har været rundt i Broager by og kigget på de øvrige kunstværker der indeholder metal. Alt var OK. Kommunens gartner fortæller, at hun allerede i torsdags opdagede, at kunstværket med fuglene var væk – og at hun har informeret det til kommunens ansvarlige. Nu indgår Kaj Østergaards billede i den videre efterforskning.

OPDATERET 18. NOV. KL. 23

Kaj Østergaard oplyser, at den forsvundne skulptur hedder “ravne” og er lavet i 1980 af Nikolaus Wehding. Den er lavet i bronze, så man får jo bange anelser om, at den er stjålet.

Lørdag eftermiddag gjorde Diana og Henrik Sohl den opdagelse, at fugleskulpturen i byparken ved Vestergade i Broager er væk. Hvem ved noget. Både de og redaktionen undrer sig.

Er den nedtaget for reparation eller stjålet? Måske du ved noget. I givet fald – kontakt gerne redaktionen. Mailadressen er redaktion@broager.dk

Hvor er fuglen ? Foto: Diana Sohl.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing