Julemarked på Broagerhus 18. og 19. november kl. 10-16
I weekenden den 18.-19. november kan publikum tage hul på oplevelsen af julestemning i Broager. Broagerhus reagerer nemlig på den kendsgerning, at der ikke er julemarked på Cathrinesminde Teglværk i år. Så Broagerhus tager over og inviterer i stedet til julemarked i medborgerhuset i byen.
- Vi skylder gæsterne til julemarkedet en god oplevelse, og den håber vi at give ved at omdanne medborgerhuset i Broager til et julemarked, hvor et spændende udstillerfelt med omkring 30 stande vil sætte de besøgende i en god stemning, oplyser formanden for Broagerhus, Erik Krogh.
Sammen med bestyrelsen og andre frivillige sørger han for, at der er liv på alle etager i det gamle rådhus, som de seneste seks år har været samlingssted for et utal af aktiviteter.
- Selvfølgelig skal der være både juletræ, julemusik, juleopdækning, gløgg og æbleskiver og kaffe med brød tort. Ja, måske også en kaffepunch. Og publikum kan smage gode råd og den markante forskel på nye og gammeldags æble skiver, bemærker Erik Krogh.
Der er åbent kl. 10-16 begge dage i weekenden den 18.-19. november, og der er gratis adgang. – Krestian Pallesen / Broue Tidende