RUNDVISNING I KIRKESKOVEN
Rydningen af kirkeskoven bliver fulgt på afstand med stor interesse lokalt i Broager, og det vækker opmærksomhed, når menighedsrådets formand Marianne Tychsen følger arbejdet med målebånd for at tjekke bredden af den kile, som nu giver indblik til kirken fra Brovej.
Nu er arbejdet så langt fremme, at menighedsrådet gerne vil fortælle mere om, hvad der er sket, og hvad der skal ske videre med kirkeskoven. Det sker ved en rundvisning i kirkeskoven onsdag den 14. juni kl. 17 – med efterfølgende sandwich i Sognegården – og afsluttende med menighedsrådsmøde for alle i sognet, som har lyst til at høre mere om aktuelle opgaver.
Program
· 17.00. Mødes på plænen ved Mindehøjen
· 17.05. Velkomst v. Marianne Tychsen
· 17.05-17.50 (eller før) Fremvisning og tur gennem skoven – stop forskellige relevante steder
· 17.50-18.00. Afslutning og gå til Sognegården
· 18.00-18.25. Sandwich og øl/vand. Evt. opfølgende spørgsmål vedr. skov etc.
· 18.25 – 18.45 Menighedsråd afvikler det årlige Menighedsmøde for alle sognebørn, hvor menighedsrådet bl.a. fremlægger regnskab, budget og beretning.
· 18.45 Afslutning
Gerne tilmelding
Vi glæder os til at se så mange som muligt. Der er bestilt 30 stk. sandwich og tilmelding er ikke absolut nødvendig men velkommen på broager.sogn@km.dk oplyser Marianne Tychsen på menighedsrådets vegne.