Historisk kamp i Jyllandsserien lørdag

Med få ændringer er det også holdet i denne sæson.
Nu  er det dagen før dagen og nedtællingen fortsætter. Lørdag klokken 16.00 fløjtes der klubhistorie i BUI Fodbold igang, når kampen mellem BIU og Egen løber af stablen på kunstgræsbanen på Aarsbjerg Idrætscenter i Gråsten.

Træner Rene Østerlid beretter, at spillere og trænerteam ser frem til kampen.

Holdet har haft en god opstart, hvor de ikke tabte undervejs og fik afprøvet flere nye formationer og spillere. Holdet har mistet et par enkelte spillere, der enten er ude og rejse eller på anden måde ikke står til rådighed til den kommende sæson. Men der er kommet fuldgod erstatning på pladserne og yderligere et par spillere på andre pladser, som skærper konkurrencen om pladserne i startopstillingen.
Der er en god stemning i truppen og der blev trænet igennem for at blive klar til sæsonstarten. Holdet vil vise, at de er berettiget til at spille på Jyllandsserie niveau og målsætningen er at forblive. Men det er også realistisk med den nuværende trup.

Adressen på Aarsbjerg Idrætscenter er Buskmosevej 2 6300 Gråstem.

BUI Fodbold, spillere og trænerteam ser frem til en forhåbentlig spændende kamp på lørdag og håber på, at mange kigger forbi.

Der opkræves entre på 20 kroner, dog kan medlemmer og børn under 16 år se med uden betaling.

Så vel mødt lørdag.

-jørgen.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing