På udkig efter endnu fem til menighedsrådet

Fra Heidi Petersen har redaktionen modtaget dette indlæg på vegne af de fem, som er valgt til menighedsrådet:

Vil du med på rejsen?

Vil du være med til at gøre en forskel for Broager Sogns

– Unge

– Børn

– Demente

– Ældre

– Og alle andre borgere i Broager og opland

Til menighedsrådsvalget den 17/9, var vi 5 personer som stillede op og blev valgt, og nu er vi på udkig efter endnu 5 personer (3 medlemmer og 2 suppleanter), så vi kan blive fuldtallige og få et funktionsdygtigt menighedsråd. Valget foregår tirsdag den 8. oktober kl. 19.00 i Sognegården.

Som medlem vil du have indflydelse, og være kulturbærer i arbejdet med at sikre fortsatte aktiviteter i og omkring kirken i Broager.

Arbejdet består af mange forskelligartede opgaver som du vil blive klædt på til, og du kan med garanti udvikle dig fagligt og personligt, samtidig med at du gør noget godt for vores dejlige område og byen.

Om du er ung, gammel eller midt imellem vil du blive budt velkommen. Eneste krav er at du er minimum 18 år, medlem af folkekirken og bosiddende i sognet.

Såfremt der ikke opnås medlemmer til et funktionsdygtigt menighedsråd, kan scenariet være at Broager Menighedsråd bliver underlagt et andet sogn, og mange af de velbesøgte gode arrangementer i og omkring kirke og sognegården kan stoppe.

Hvis dette har vakt din interesse, så møde endelig op i Sognegården på ovennævnte tid og dag, og hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte menighedsrådsformand Marianne Tychsen på 5299 6444 eller nyvalgt medlem Diana Sohl på 3156 1100.

 

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing