Broager.dk

Kirsten Nørmark udstiller på Broagerhus

Af Liss Lindholm

Der er nu og de næste par måneder mulighed for at se en ny udstilling i Broagerhus Udstilling.

Kirsten Nørmark viser et udvalg af sine spændende værker, bl.a. en serie fra Cambodia Angkor Wat.

Broagerhus er som altid åbent om onsdagen 9:30 – 15:00.  – eller på andre tidspunkter adgang med nøglebrik.   Hvis man er til et arrangement i huset, kan vi opfordre  til evt at gå ind og se de skiftende udstillinger

Kirsten Nørmark fortæller selv i sin præsentation :

Jeg har altid malet og tegnet.

Da jeg skulle til at vælge uddannelse, sagde jeg til mine forældre, at jeg ville på Kunstakademiet.
Min mor sagde: ” Det kan man ikke leve af.” Ret havde hun, – det er svært for mange kunstnere at leve af deres kunst. Jeg var nødt til at lytte til mine forældre, idet de havde en så stor indtægt, at jeg ikke kunne få hjælp fra det offentlige.
Derfor på med handsken, og jeg blev optaget på Den Sønderjyske Sygeplejeskole.

Maleriet, tegning har altid fyldt meget – også selv om jeg arbejdede som sygeplejerske, senere sundhedsplejerske.

Når jeg maler, så slapper jeg af, – drømmer. Det som er svært bliver bearbejdet og måske lagt til side.

Fra jeg var ganske ung har jeg modtaget undervisning inden for tegning, maleri, croquis, og oftest i forbindelse med Kunstskolen, Sønderborg. 

 Mine væsentlige undervisere er Martin Quist, Jes Mogensen og Ken Denning. 

Billeder, som jeg udstiller på Broagerhus, her er jeg blevet inspireret fra Cambodia. 

Angkor Wat er templer, som er bygget i det 12. århundrede.
Jeg blev fascineret a templerne i Angkor Wat, og har søgt at gengive på lærred og papir. 

Endvidere har jeg tegninger med fra min tid i Grønland.

Jeg har udstillet på Slottet i Sønderborg, Cathrinesminde, Museum Sønderjylland, Kirsten Kjærs museum, Galleri Munken, Marlies galleri i Eckernforde og flere andre steder.

Kirsten Nørmark
Vestergade 33
e-mail: kirstennrmark@yahoo.dk

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing