Kl. 18.30 tirsdag aften (12. marts) begynder generalforsamlingen i Broager Udviklingsforum. Alle er velkomne på Broagerhus til en snak om, hvad vi kan gøre, hvis vi går sammen og gør noget for fællesskabet.
Foreningen har selv rejst spørgsmålet: Hvorfor er der brug for Broager Udviklingsforum? Og de fremmødte i aften kan være med til at give svaret.
Formanden vil i bestyrelsens beretning lægge op til en model for det fremtidige arbejde til gavn for borgere, foreninger og erhvervsliv på Broagerland.
Efter generalforsamlingen præsenteres et nyt konkret initiativ for at hjælpe både foreninger og erhvervsliv med at blive mere synlige på broager.dk
-Vi har brug for hinanden, og vi står klar med en tovholder, hvis der viser sig opbakning, fastslår Christel Leiendecker, formand for Broager Udviklingsforum.
Redaktøren af Broue Tidende vil supplere og henvender sig til folk, der har lyst til at skrive!
Foreninger og erhvervsliv – og andre interesserede – bliver orienteret om nye muligheder på broager.dk og om et kommende arbejde med en masterplan i tilknytning til kommunens afsatte halve million kroner til en plan for bymidten.
© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing