Broager.dk

Spejderne sælger også juletræ online i år

Spejderne i Broager har sat rafte-udsmykningen op ved SuperBrugsen og appellerer i år til, at flere bestiller træet til selvafhentning i weekenden 9.-10. december eller til levering på hjemmeadressen fra samme weekend.

-Bestil dit juletræ hos os, og vi sørger for, at det ligger klar til afhentning eller leveres direkte til din dør mod et lille tillæg (max 6 km) lyder opfordringen på spejdernes hjemmeside. Allerede nu kan træet købes online.

-Vi ved godt, at vi ikke kan ramme dit juletræ 100%, men vi vil gøre vores bedste for, at du får et pænt og komplet juletræ.

Alle juletræer er i net.

Overskuddet fra årets juletræssalg går selvsagt til at give børn og unge i Broager ekstra gode spejderoplevelser.

Afhentning: 

Juletræer kan afhentes på torvet ved SuperBrugsen, Broager lørdag den 9. dec. Eller søndag den 10. dec. mellem kl. 10.00 og 15.00, hvor online-køberne kan afhente og alle andre uden forudbestilling selv kan udvælge sig et træ.

Hvis træet er købt online, skal du medbringe kvittering ved afhentning

Levering:

Juletræer leveres ud fra lørdag den 9. dec. og herefter hurtigst muligt. Juletræer leveres på den oplyste adresse.

Læs mere på spejdernes hjemmeside HER

 

 

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing