Broager.dk

BUI Rock Live rockede

BUI Rocks bestyrelse havde travlt i forrige uge, for i sidste weekend (18.11) skulle BUI Rock Live afvikles.

Godt 170 mennesker havde fået billet til denne aften og de skulle have en glant aften i Broagersalen. Men onsdag blev ikke helt, som bestyrelsen havde ønsket. 1 af de deltagende bands var nødt til at melde afbud pga. sygdom. Hvad gør man så ?

Man finder kontaktbogen frem og ser hvem der kan hjælpe med kort varsel. Det krævede ikke så meget søgning, før “De 3 snitter” fra Sønderborg havde indvilliget i at pakke instrumenter og andet grej for at være med og endda selvom de egentlig var gået på juleferie.

Men som bandet bekendtgjorde i forbindelse med deres start, så kommer vi, når BUI Rock ringer. Større cadeau kan man vist ikke få.

Allerede klokken 1700 var de første gæster på plads. For BUI Rock havde, som tak for hjælpen, inviteret de frivillige fra årets BUI Rock 2023 i juni til at deltage. Dette som en påskønnelse for hjælpen. For som formand Martin Hansen udtrykte det, uden frivillige ingen BUI Rock og dermed heller ingen penge til Ungdommen i BUI.

Klokken 1730 blev dørene så åbnet for alle. Her kom der mange fra byen, men også mange langvejs fra. Flere gamle Broue knejte og piche havde sat kursen mod Broager for at være med. Sågar kasserer Henrik Nygaards gamle lærling Emil, der nu bor i Kolding kiggede forbi. Han havde spredt budskabet i sin vennekreds i Kolding. Her var der en håndfuld eller 2, der synetes godt om ideen og tog med. Ifølge Rygters Bureau, syntes de så godt om aftenen, at de allerede har lagt BUI Rock 2024 ind i kalenderen.

Da klokken slog 1800 blev der bakket mad ud. Her var der buffet med alt hvad maven kunne ønske sig. Virkeligt lækkert og rigeligt. Der var kun en fejl ved maden, den smagte af mere. Det sagde skribenten til Solveig, som havde stået for maden. Hendes svar var, at denne slags kommentarer, kunne hun sagtens leve med og samtidig med et stort smil på. Er der nogen, der gik sulten derfra, var det deres egen skyld.

Efter maden tog De 3 snitter så fat og de fik allerede fra første nummer publikum med og der blev hurtigt trængsel på dansegulvet. Hold da ferie en stemning de fik skabt.

Skribenten gik allerede lige inden de 3 snitter var færdige, men resten af aftenen forløb ifølge flere kilder på lignende måde og de mange mennesker fik en glant aften i Broager Salen i hallen. En del holdt længe ud og gik enten sent eller tidligt. Tidligt skal læses, som længe efter midnat.

Endnu et godt arrangement fra BUI Rocks side. Det næste projekt er allerede på vej og efter det, er spørgsmålet kun, hvad de finder på næste gang.

– jørgen

 

 

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing