Vejret i aften var usædvanlig god ved alle Sankthans gæster, også de omkring 50, der var mødt frem i Skodsbøl for at hygge sig og høre båltalen af vores lokale præst, Malene Freksen.
Kære alle.
Tak fordi jeg må holde årets Sankt Hans tale her i Skodsbøl. Æ hæ glaje mæ.
Og som præst ved Braue Kjerk er det jo helt naturligt for mig at tale om Gud og
ikke forspilde en chance til at tale om Gud og slet ikke om søndagen – det er jo søndag i dag.
Og nu hvor det er Sankt Hans, og der florerer så manne vittigheder om hekse og (underforstået) kvinder, et lille stik i siden til alle mænd:
Gud mener bestemt, at der findes ærlige mænd ved hvert gadehjørne…
Men så gjorde han jorden rund!
Sankt Hans er jo også andet og mere end det.
Der er et halvt år til, at vi har lyskæder både ude og inde for snart at fejre jul.
Lige nu kirkeligt set er det Johannes Døbers tid og om blot et halvt år hans mere berømte fætter Jesus Kristus højtid.
Ved juletid er der mørkt, og vi lyser op med lys inde og ude, og lige nu er de lyse nætter, og vi har bål i hele Danmark ved hver en strand.
Lige nu skal vi i ferien have lov at blive dovne af solen. Og friske af vandet i Vemmingbund og ved andre gode lokale skønne strande.
Men Sankt Hans er også det helt presserende pirrende spørgsmål:
Nåede I det?
Fik I det gjort?
Kom I i hus med det?
Og hvad ikke mindst med naboen?
Nemlig
Fik I klippe æ hæk?
Og fik æ nabo klippe hæk?
Og liche det hækaffald nu bare i nau sække eller å æ traile eller er det kørt væk?
Min søde nabo til den ene side klippede hæk grundlovsdag.
Femt juni.
Da fik æ næsten stress.
Min nabo til den anden side gør en dyd ud af kun at klippe hæk en gange om året.
Og han har gode argumenter, fuglene yngler og bliver opskræmte, blomstringen og ikke mindst det afslappende i ”kun” at skulle klippe hæk en gang.
Vi har en meget høj bred stor bøgehæk og er alle tilfredse med den men har forskellige tilgange til at klippe den for:
Jeg er midt mellem ham, der klipper på Grundlovsdag og ham, der venter så længe det kan lade sig gøre.
Jeg klipper selv i ugen op til Sankt hans.
Jeg var i gang i sidste weekend.
Jeg startede fredag.
Var i gang lørdag søndag og mandag sluttede jeg af.
Og var jo også så heldig at jeg skulle i kirke både lørdag og søndag og kunne næsten ikke hæve armene til velsignelsen, selvom jeg synes, at jeg træner og holder mig i gang, så er en høj hæk godt nok et voldsomt fitnesscenter at give sig i lag med.
Og Sankt hans kære Skodsbølboere, Sankt hans er jo i folkemunde optakten til første runde af, at vi skal have den hæk klippet.
Det er den ene side af Sankt Hans.
Den måske sådan råstyrke man kunne også sige maskuline side af Sankt Hans, og så er der den (tør man i disse tider overhovedet dele det sådan op?) men også en mere feminin side, nemlig den med æ heks.
OG tør man overhovedet lade en kvinde skure gulv i disse dage, hvad nu hvis hun fløj til Bloksbjerg underforstået, hvor hun hører hjemme, for vi er da nogen, der har hørt, at man ikke må komme for tæt på en kost i dag.
Der er mange vitse om det.
Manne.
Og da Mommark marina manglede een, der (hør godt efter: )
Ville lave en heks til bålet altså en stofdukke der kunne brændes af med god samvittighed,
så blev de lagt ned på Facebook af sjove følgere,
der foreslog den ene og anden, endda mænd, der foreslog deres egne hustruer som levende indslag under overskriften ”Heks” og det var vel nok modigt, tænker jeg.
Men sankt hans er også bål
Og bål samler
Det ved alle der har været spejdere
Eller holdt børnefødselsdag
Eller haft et bålfad
Modsat vand
Det deler
Det ved vi med Alssund
Vi synes alle, der er en richte og en forkert side
Men ild samler
Og jeg tænker i år, at det kan være relevant at få det brændt af – smidt på bålet – som vi er kede af, føler som udfordringer og helst vil være foruden
Jeg har skrevet nogle ord på den her planche
KRIG
SULT
Ensomhed
Mistrivsel
Mobning
Angst
Usund afhængighed
Sorg
Depression
Og bemærk, jeg skriver “usund afhængighed”, for der er også den sunde, det at vi altid er afhængige af hinanden.
Tusind tak for at give mig ordet i år og richte god sankt hans.
Malene Freksen
© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing