Skæbnelørdag for fodbolden

Af Lars Karlsen

Tre fodboldhold i kommunen er for alvor i ilden lørdag. Fælles for alle tre hold er, at kampens udfald afgør deres skæbne. Der bliver fundet enten oprykkere, nedrykkere, eller overlevelse.

Oprykkerne kan enten blive Ammitsbøl Egtved, hvis de vinder i Augustenborg over Midtals IF, som så rykker ned fra serie 2.

Ligeledes kan det blive Sønderborg Fremad som bliver oprykker hvis de vinder i Sønderborg over Broager UI, som så rykker ned fra Jyllandsserien. Hvis Broager vinder, forbliver de i Jyllandsserien og det samme gælder for Midtals, at hvis de vinder over Ammitsbøl Egtved, forbliver de i serie 2.

Hos seriebold vurderer man at det her scenarie med tre hold i området er med i sådan et scenarie er særdeles unikt og ikke mindst spændende. Fælles for alle tre trænere er at de er meget bevidste om kampenes betydning og man er forberedt på at der kommer mange tilskuere for at se kampene, som de også håber på.

Broager er favorit

I forbindelse med kampen i Sønderborg siger træner hos Sønderborg Fremad, Michael Popp Petersen, til fb-mediet serie bold, at an har det ganske fint. Presset er ikke på deres skuldre, da de lige er rykket op i serie 1, og nu ligger de til at spille om at rykke op i Jyllandsserien, så det er gået over al forventning.

De har aflyst træningen torsdag, da de ser restituering og afslapning som mere vigtigt forud for den her særdeles vigtige kamp. Optakten til kampen forløber særdeles godt med en 3-0 sejr på udebane over Ikast i tirsdags, efter en kamp som han betegner som den bedste som Sønderborg Fremad har spillet i den her sæson, så selvtilliden i truppen er i top.

Det glæder ham at kampen bliver afviklet inde på kunststofbanen i Sønderborg, således at det bliver afgjort på en god omgang fodbold og ikke bliver afgjort på tilfældigheder,  Han mener stadig at favoritværdigheden ligger hos Broager UI.

René Østerlid som er træner i Broager UI, siger, at hjemmebanen i Broager er for dårlig, og det er trist, at de afgiver hjemmebanefordelen på SUS Park, da det nærmest er et fort, hvor de kun har tabt tre turneringskampe plus pokalkampen mod FC Fredericia.

Men det bliver godt at spille en så vigtig kamp på et godt underlag.

Han siger til fb-mediet seriebold, at deres optakt forud for kampen, var igen af de kampe hvor bolden bare ikke vil ind. Broager spillede 0-0 på udebane mod Bramming, med et overtag i spil og chancer.

Han forholder sig til at Michael Popp Petersen giver Broager favoritværdigheden ved at acceptere at de har den, da de spiller i Jyllandsserien, men Fremad har spillet en fremragende sæson, med masser af erfarne spillere i truppen der giver Broager kamp til stregen. Men de vil ikke lægge sig fladt ned.

De vil blive i Jyllandsserien, og vil gøre alt for at blive der. Han forholder sig til kampens intensitet ved at Broager har tekniske spillere som har forberedt sig til kampen med en god træning torsdag aften, og den mentale stemning er god i truppen, specielt efter kampen i Bramming.

Serie 2

I serie 2 skal Midtals IF, møde Ammitsbøl Egtved om at overleve i serie 2 og siger træner Dennis Kohlschmidt at de har haft en lidt blandet sæson, med nogle dumme pointtab, blandt andet med et pointtab mod Vejen som sker ved et tilfældigt mål der bliver rettet af og går i mål i det 91´minut til 2-2, som så resulterer i at de skal ud i den her kamp på lørdag.  Dog ser han det positive i det, da de er ved at finde frem til det spil som de kan spille, og som gør at de ikke ligger i den tunge ende af Serie 2. Han kender ikke så meget til modstanderen på lørdag, dog ved han at det er et hold, som normalt har været fast i serie 2 og han ser med alvor på at de har slået Hjordkær med hele 7-0, som gør at de kommer til Augustenborg på lørdag. Men Dennis mener, at de nok skal klare skærene baseret på fight, sammenhold og god fodbold. Han håber dog på, at der kommer en masse på Thoisen murerfirma arena, for at bakke holdet op og støtte byens hold i bestræbelserne på at forblive i serie 2.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing