Storkepar er landet i Stensigmose

 

Så skete det!

Et storkepar er nu landet i reden ved gården Stensigmose 4. Her opsatte Gitte og
Frode Lehmann en stor storkerede på 1½ meter i 2015, men storken har ladet vente
på sig.

Kaj Østergaard var påskesøndag på en cykeltur til Spar Es for at kigge på den
genåbnede Gendarmsti, da han spottede et storkepar i reden.

” Nu har jeg kigget efter storken siden 2015, da Gitte og Frode opsatte storkereden,
så jeg var ved at ende i grøften, ved dette flotte syn ”

Broager.dk har snakket med en glad Frode Lehmann.

” Gitte og mig havde næsten opgivet håbet, om at der kom et storkepar i reden. Jeg
tror at det skyldes de vandhuller, vi har gravet på matriklen, som nu er druknet i
vand her i vinterperioden. Mig og Gitte har snakket om at storkeparret skal hedde
Julie og Julius. Vi fejrer den gode nyhed i aften, ved at åbne en karton Naturmælk ”

Sønnerne Rasmus og Jesper der nu driver gården på Stensigmose 4 efter deres
forældre, er ligeledes begejstrede for nyheden.

” Et storkepar på ejendommen betyder altid lykkelige omstændigheder. Vi forventer
nu en livlig trafik på Skeldebro. Når vi holder ØKO-dag den 14.april, overvejer vi at få
Hjemmeværnet til at dirigere den enorme trafik, som vi forventer ”

Broager.dk har også fået en udtalelse fra ”formanden” fra Broager Udviklingsforum
Christel Leiendecker.

” Ja, men er det ikke bare skønt! I Broager Udviklingsforum er vi meget visionære, og
arbejder benhårdt på at få nye tilflyttere til Broagerland. At det så blev af en stork,
gør kun denne nyhed endnu bedre. Det må mindst blive til breaking news på
broager.dk

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing