-Blødgøring er ikke noget, man sådan gør med et fingerknips. Der er mange faktorer, der skal belyses og godkendes, så bestyrelsens holdning til blødgøring af vand er, at ønsker den enkelte forbruger at blødgøre sit vand, er det op til den enkelte at anskaffe sig et sådant anlæg til husstanden, oplyste formanden.
Hvis vandværket skulle investere i et anlæg, hvis funktion bedømmes som tvivlsom (på grund af lange afstande), vil prisen på blødgøring af vand på nuværende ligge et sted mellem 2,50 til 3,- m3 + moms afhængig af hvilket anlæg man kigger på, og så skal der en bygning til at huse anlægget, da der nok ikke er plads i nuværende bygning.
-Vi Har haft kontakt til Kegnæs og Bovrup vandværk, som har haft systemet i knap 10 år. De havde ikke ”hænderne over hovedet” og jublede ikke over anlægget. Om anlægget har en effekt? Sågar formanden for vandværket på Kegnæs har efterfølgende fået monteret et blødgøringsanlæg (ionbytning vha. salt) i sin husstand, så må man jo tænke sit. Det kan dog godt være det virker, hvis man får det installeret hjemme i husstanden, sagde Walther Jacobsen.
En hustandsmodel fra Amtech koster ca. 4500.-kr.
Vi ved, at en forbruger i Broager har købt en husstands model.. Vedkommende var til stede og fortalte, at udstyret ikke fjerner kalken, men kalken forandrer sig og bliver ikke så hård. Så nogen effekt har et husstandsanlæg.
Ingen vandværker i kommunen har indtil videre etableret blødgøringsanlæg.
Flere og flere kan fjernaflæse efter forbrug
Der bliver løbende udskiftet målere til de nye fra Kamstrup som den enkelte forbruger kan aflæse dagligt vha. antenne på skorsten fjernvarme Østergade 21, der dækker Vemmingbund, Broager, Skodsbøl, Smøl, Mølmark og antenne opsat i sommerhusområde i Brunsnæs/Iller.
Fjernaflæsning blev sat i drift okt., nov., dec. Så nu er det muligt at følge sit vandforbrug dagligt ved at logge ind på min side på vandværkets hjemmeside. Det er dog kun dem der har de nye Kamstrup målere der kan se deres daglige forbrug endnu. – Vi andre med Diehl målere må væbne os med tålmodighed til det bliver vores tur at få skiftet måleren, noterede formanden.
Vandværket har i alt udskiftet ca. 300 stk. gamle målere til de nye fjernaflæste målere fra Kamstrup i det år der er gået, personalet gør hvad de kan få at skifte så mange målere som muligt i 2023.
© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing