Sogneeftermiddag: Et stykke af Unescos Verdenskulturarv – om orglet og 400 års lokal musikhistorie i Broager
Musikinstrumenternes dronning, orglet, er på Unescos Kulturarvs liste, og et ganske smukt eksemplar på dette har vi i Broager kirke.
På denne eftermiddag vil vores organist og musikhistoriker fortælle om musikhistorien set fra Broagers perspektiv. For igennem orglet kan vi se byen og områdets udvikling, fra hertugdømme til fremmedherredømme, fra krig til fred, fra fest til sorg.
Vi vil desuden lære noget om orglets mekanik og ikke mindst den smukke musik, som ledsager os til dåb, bryllup og begravelser.