Turisme og ture / 12 stilleområder på Broagerland / Område 2 – Gammelgab Strand – Skeldevig
Område 2 – Gammelgab Strand – Skeldevig
Vandreturen på strækningen Gammelgab til Skeldevig (Skrækkehøj).
Der er en lille parkeringsplads både ved Gammelgab (for enden af Wolfgårdsvej) og ved Skeldevig (for enden af Skrækkehøj).
Ruten følger Gendarmstien i et ret åbent terræn med marker og enge, med adgang til åben strand og med udsigten over fjorden. Ved Skeldevig er der 2 sæt bord og bænke samt – en lille hyggelig bro, og udsigt over en stor strandeng med siv.
Rutens stilhed fastlægger vi til: Skalatrin 3 (skala 1-5).
Man kan møde både løbere og cykler.
Rutens herlighedsværdi fastlægger vi til: Skalatrin 5 (skala 1-5).
Her er marker, enge, strand og vand.
Rutens tilgængelighed fastlægger vi til. Skalatrin 5 (skala 1-5).
Jf. ovenfor.
Rutens fremkommelighed fastlægger vi til: Skalatrin 3 (skala 1-5).
Det meste af ruten er flad, ret fast og tilgængelig. Men dele af ruten går i strandkanten og i engområde med lille bro. Her kan være vådt.
Rutens længde er på ca. 2 km.