I efteråret 2022 meldte Museum Sønderjylland ud, at Cathrinesminde Teglværksmuseum, Kulturhistorie Aabenraa og Drøhses hus i Tønder ville lukke på ubestemt tid pga. høje energikriser. Museerne har haft lukket i hele 2023, dog har frivillige lavet aktiviteter på Cathrinesminde (Kulturmåned og Det Levende Teglværk).
I dag kunne vi høre, at man i finansloven , som i dag blev offentlig gjort, at ”der udmøntes 4,5 mio. kr. som et ekstra driftstilskud i 2024 til Museum Sønderjylland med henblik på at understøtte, at flere af museets udstillinger kan holdes åbent i 2024.” Det betyder, at Cathrinesminde Teglværk genåbner i 2024. Bestyrelsen for museet vil i næste uge drøfte, hvordan det skal ske – og om genåbningen sker for hele året eller kun i højsæsonen.
– Det glæder mig meget, at Cathrinesminde Teglværk kan genåbne den kommende sæson. For Cathrinesminde er et vigtigt element i vores historiske fortællinger, som lokale og turister har meget glæde af, siger formanden for Broager Udviklingsforum, Christel Leiendecker.
De frivillige i Cathrinesmindes Venner har i år fortsat deres gode arbejde for museet på trods af lukningen. Det samme har de frivillige omkring dagene “Det levende teglværk”.
–Nu håber jeg, at besøgende vil tage godt imod teglværksmuseets og fylde teglværket med liv igen, når det genåbnes, tilføjer Christel Leiendecker, som politisk udfylder rollen som formand for Kultur, Idræt og Medborgerskabet og i øvrigt tillige er bestyrelsesmedlem i Museum Sønderjylland.
© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing