Af Kristian Pallesen

Kultur i Gråsten og Det lille Teater i Gråsten vil næste år opføre et egnsteater med udgangspunkt i afdøde folketingsmedlem I.P. Nielsens liv med tilhørende politiske og menneskelige kampe i Sønderjylland.

Forberedelserne er i fuld gang.

De fleste penge til at gennemføre egnsspillet er i hus, og kontrakten med manuskriptforfatteren og instruktøren  er underskrevet.

Maria Markvart Andersen, forfatter med bopæl i København, er gået i gang med dybdegående research og skriveproces, efter at hun for nogle uger siden var på heldagsbesøg på Broagerland.

Broue Tidende har interviewet hende om, hvad hun søger for at kunne skrive et teaterstykke, der ikke er en hyldest-gennemgang af I.P. Nielsens liv men også vil byde på spændingsforhold og drama.

Formålet med Maria Markvarts besøg var at yde bidrag til hendes skriveproces og at komme omkring personen I.P. Nielsen fra forskellige vinkler.

Så besøgsprogrammet var først en længere video med I.P. Nielsen og derefter et besøg hos oldebarnet i I.P. Nielsens hytte på Dynt Strand, hvor Anders og INI viste rundt og forklarede om I.P. Nielsens daglige liv. Derefter gik turen til lokalhistorisk arkiv på Broagerhus. Det omfattende materiale fra udstillingen om I.P. Nielsen udarbejdet af Hannelore Zahn og Kaj Østergaard var gjort klar til forfatteren, som kunne afslutte besøget med at se busten af I.P. Nielsen i parken i Broager.

Søger efter spændingsforhold

Maria Markvart Andersen har tidligere skrevet seks egnsspil, så hun er kendt med opgaven. Og bevidst om, at det ikke bliver let. Hun er glad for besøget på Broagerland.

-Jeg går herfra med et mere levende billede af, hvem I.P. Nielsen var som mand, og hvad han betød for nogle mennesker. Jeg har nu været det sted, hvor han var, set de optagelser, der er med og om ham. Og lyttet til hans egne ord. Det inspirerer.

Hans sociale engagement gør et stærkt indtryk på mig. Hvor stærkt han har kæmpet for andre mennesker end sig selv. For børnene og for de udsatte. Han har virkelig været en mand med stærke ideologier. Mere end de fleste.

For mig handler det jo om at finde kernen i stykkets historie. Hvor er det, at det bliver en god historie. Et portræt, der retfærdiggør.

Man er nødt til at være så tro imod historien som muligt, men der er ting, vi aldrig kan vide. Ting er foregået i hans hoved, som vi ikke kender. Og noget af det er jeg nødt til at antage, gætte mig til, finde på.

-Det er en mand med kant, og som det også er sagt af oldebarnet, har lagt sig ud med folk.

-Ja. Og det gør ham jo også spændende. Han har virkelig ment nogle ting, har villet nogle ting. og alligevel har han mødt stor kærlighed og beskrives af folk som én, man godt kan lide. Det er virkelig en interessant modsætning.

– Hvad bliver din næste fase?

At samle de tråde, jeg har fået fra besøget på Broagerland og læse op på mere materiale, som jeg har fået med, og så tror jeg, at jeg skal i gang med at kigge på, hvor det er, at et afsæt kan være. Det kan være en ideologisk tanke, en personlig ting, en begivenhed.

Der skal være noget, der danner afsæt og som jeg kan vende tilbage til tematisk i historien. Så må vi se, hvordan det forgrener sig og hvilket udtryk, det får. For der er flere veje at kunne gå.

– Hvad har egnsspil til fælles for dig?

Jeg har altid været optaget af de nære historier, altså nogle af dem, der ikke er blevet beskrevet i landsarkiverne. Kvinders historie. Børns historie. De personlige relationer. De svære valg i folk liv.

Det her er jo ægte mennesker, og det der tit tilbage, er faktuelle oplysninger. Men jeg er jo meget optaget af, hvad det er for menneskelige historier, der ligger bag. Hvor har det været svært. Hvor han det gjort ondt. Hvad er det for ting, de må sluge.

Tit beskriver vi jo personer, der ikke har været spor åbne om de svære ting. Men det er jo der, vi kan relatere til dem. Alle mennesker har jo deres historie.

-Du skal vel have fundet en række biroller, dialogpartnere. Hvem indtænker du?

-Jeg er ret optaget af hans hustru. Og det bliver svært. For hende er der bare ikke ret mange informationer om. Men hun har jo fyldt meget i hans liv. Jeg vil tro, at meget af det, han har gjort, ikke har kunnet lade sig gøre uden hende. I hvert fald kunne han ikke have haft familie, hvis han ikke også havde haft hende.

Så det er med at finde ud af, hvad det var for et samspil, de havde. Hvad gav hun ham. Hvad gav han hende. Hvordan var det. Og af andre personer også nogle, han har været i karambolage med. Hans relation til dronning Ingrid er jo også interessant. Men jeg tror, det bliver noget med at prøve at starte med, hvad der er i de nære relationer og så arbejde med, hvordan jeg kan overføre det til relationer, man ikke ved så meget om.

I.P. Nielsen er en mand der kommer udefra og forener nogen, han ikke engang selv er en del af. Det er også spændende. Men hvor er spændingsforholdet i hans liv. Hvor er det en kamp for noget, og hvor er det, det ikke lykkes. Det er tit det, der mangler, og hvor man skal grave lidt ekstra.

Det spændende ved ham er hans sociale indignation, den enorme passion han lader til at have. Vreden på de menneskers vegne, som ikke har nok. Hvor kommer det fra. Han må andet lige have stødt på problemer og omkostninger ved det. Hvor der er ild og passion er der også sammenstød med andre, og der er også nogen valg, man må tage.

Jeg er altid optaget af, når jeg skriver, af de usynlige historier, og det er ofte kvindernes. Historiebøgerne er 90 procent mænd!