Poul har byens (anden) besøgshund – SIMBA – med på tur i dag

Simba og Poul er klar til at sprede glæde blandt ældre.

OPDATERING: Også Tyson er godkendt besøgshund.

Dagen i dag, mandag den 2. september, bliver en helt særlig for Poul Hvidkilde på Nejs Bjerg og ægteparrets 9-årige golden retriever, Simba.

Poul og Simba har nemlig debut som besøgspar, efter at Simba er blev godkendt som besøgshund.

-Vi skal på besøg på Broager Plejecenter og på Gelerts Gård i Nybøl, så de kan se, hvad et besøg af en besøgshund kan betyde, fortæller Poul Hvidkilde.

Han står bag den nye aktivitet, som Ældresagen Broager har sat i gang. Povl Hvidkilde og hans golden retriever, Simba, har været gennem en test hos hundeadfærdskonsulent og begge er blevet godkendt til at være besøgsven og besøgshund.

Hvis man ønsker besøg af dem, det være sig plejehjem eller private hjem, så kan Poul og Simba kontaktes på telefon 6175 8740. De er altid parate til at aflægge besøg.

Poul Hvidkilde fortæller, hvordan han har trænet Simba, lige siden de fik ham. -Så han blev, som jeg gerne vil have ham. En lydhør hund.

Det var en temadag i Ældresagen om hunde og besøgshunde, der satte gang i tankerne hos Poul Hvidkilde. Han læste om muligheder og krav og var ikke i tvivl. – Så sagde jeg til mig selv: Det lyder spændende. Det skal jeg med til.

En af underviserne var  fra Dansk Kennelklub og havde sine egne hunde med, og da jeg kom hjem, begyndte jeg at læse om det. Trygfonden har besøgshunde. Men ikke i nærheden af Broager. Men Ældresagen har det nye koncept. Og jeg kontaktede en sagkyndig i Kelstrup oppe ved Haderslev. Hun sendte mig papirer og kravene, for at få hunden godkendt.

Simba tog jeg med i bilen og besøgte hende. Hendes mor var der, og det samme var hendes to børn, som tullede rundt, lavede larm.

Første test var en prøve på, hvordan hunden går. Det punkt var ok. Indenfor gik vi lidt rundt. Hvordan tager han en godbid. Hapser han den eller er han forsigtig. Og hvornår tager han den. Når jeg sagde værsgo. Han blev testet for pludselige lyde.  En gryde og et låg blev smidt på gulvet. Hunden for lidt sammen men forholdt sig ellers i ro.

Den ultimative test var en rigtig lækker leverpostej på en tallerken på gulvet. Og så gik hunden og jeg en tur rundt om tallerkenen. Først var jeg inderst og derefter var det Simba, der gik inderst. Han gik uden line og holdt sig fra at spise.

Også prøven hvor jeg forlod lokalet klarede han med sin ro. Han kiggede efter mig men forblev i lokalet.

Han er besøgshund, meget rolig, behersket og glad for at se mennesker. Han skal være glad, når nogen vil klappe ham. Og det er han.

Besøget på Broager Plejecenter i dag mandag er debut, og det bliver Simbas første rundgang på plejecentret, Mandag skal jeg også på visit på Gelerts gård i Nybøl, også for at vise hunden frem. Og den 10. september skal vi på Gråsten Plejecenter.

-Hvad tror du, hunden kan give ældre?

-En glæde. Måske den vækker nogen minder eller gode oplevelser med en hund. At de smiler og bliver glade. Det er succeskriteriet for mig.

Simba er ni år gammel den 2. november. – Vi fik ham den 8. januar 2017. Det var en omplaceringshund. Det vil sige, at dem der havde hunden, ikke magtede at have ham. De have katte og arbejde ved siden af. De valgte os blandt 24, som gerne ville have ham. Hunden havde været igennem en grundlæggende træning. Og så har vi trænet ham til nu at opfylde kriterierne for at være besøgshund, fortæller Poul Hvidkilde.

OPDATERING

Også hunden Tyson er godkendt besøgshund efter en session ved Trygfonden i 2019, fortæller ejeren Kirsten Johansen. Besøgsarbejdet blev indledt på Dybbøl plejecenter. – Det har vi været rigtig glade for, men da vi bor i Broager, er Broager Plejecenter blevet besøgssted siden 10. juli i år, og vi er på plejecentret hver onsdag formiddag og kun der. Vi kommer ikke andre steder, understreger Kirsten Johansen.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing