Søndag den 20 August mødtes friske drenge og piger til opstarten af familie- og mikrospejder for at fange krabber til krabbesuppe. I bedste tv køkken stil havde vi forberedt en spand krabber, så vi kunne lave en lækker krabbe suppe som smagte fantastisk.
Der blev fanget krabber til den store guldmedalje, både fra broen og fra vandkanten, hvor børnene nød det dejlige vejr, og det endnu lune badevand. Det lykkedes os også at fange en invasiv krabbe art, nemlig en Asiatisk Strandkrabbe. Da den er invasiv må man ikke sætte den ud igen, så den kom selvfølgelig med i suppen (se billedet af krabben, som en af spejderne holder i hånden).
Familie- og mikrospejder mødes en søndag om måneden, hvor vi blandt andet øver os på bål, kniv og knob, samt fx hulebyggeri og at følge spor. Vi starter klokken 10:00 og slutter klokken 12:00 med noget mad som vi laver sammen over bål, året rundt.
Næste møde er d. 9/9-23, så hvis man har lyst til at prøve det af, kan man kontakte Jesper Berthing for yderligere information på telefon 24 76 41 85
© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing