Broager.dk

Gudstjænst å synnejysk i Braue Kjerk

Gudstjænst å synnejysk i Braue Kjerk

Af Kaj Østergaard

Søndag den 30. april kl.10.30 er der gudstjeneste i Broager Kirke, hvor Malene Freksen vil holde præ´ken å synnejysk. Malene Freksen er tidligere sognepræst ved Notmark Kirke, hvor hun tit har holdt præ´ken å synnejysk for fulde huse.

Når Malene Freksen holder præ´ken, skal man slå ørerne ud, for google translate kan ikke oversætte synnejysk til dansk. Så avanceret er google translate ikke endnu!

For nogle år siden holdt Æ Synnejysk Forening en sønderjysk gudstjeneste i Broager Kirke, hvor Paul Møller der var præst i Bov Sogn, holdt præ´ken å synnejysk i en fyldt kirke.

Paul Møller fortalte en historie, hvor budskabet var ”det at forventningsafstemme”.

Så vidt jeg erindrer lød historien sådan her, som jeg har tilsat lidt fri fantasi:

” Der var engang en lille dreng, der glædede sig meget til jul, og havde skrevet en lang ønskeseddel til julegaverne. I tiden op til jul, drømte han tit om alle de dejlige julegaver han ville modtage. Da juleaften oprandt, begyndte han at pakke sine gaver op. I den ene pakke var der en flot æske. Forventningsfuld åbnede han æsken, og i den lå der en blyant. Nej, hvor blev han skuffet! Her havde han skrevet en lang liste med ønske om et Fleichmann damplokomotiv, nye støvler og en masse andet, og så fik han en bare en blyant! I juledagene kiggede han igen på æsken og tog blyanten op. Han opdagede at man kunne lave streger på et stykke papir med blyanten. Kort efter kunne han også tegne et hus og nogle dyr. Han lærte hurtigt at skrive sit eget navn med store flotte bogstaver. Da slog det ham! Blyanten var jo guds gave til ham, så han måske kunne blive en ny H.C. Andersen eller en digterpræst – og sådan blev det. ”

Har man lyst til at ”forventningsafstemme” Malene Freksens evner ud i det sønderjyske sprog, findes der mange klip på YouTube, hvor hun præ´ker å synnejysk. Bare søg på hendes navn.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing