Leif Maibom – nu som krudtkarl!

Leif Maibom var årets starter ved Oldtimerløbet arrangeret af Lions Broager-Gråsten.

Mange roller har tekstforfatter og skuespiller Leif Maibom spillet i revy-verdenen.

Men rollen som krudtkarl i virkelighedens verden var ny for ham lørdag, hvor han med startpistolen sendt 1.123 historiske køretøjer ud på Oldtimerløbet fra Gråsten til Grænsehallerne og retur.

Flere tusinder stod langs ruten og nød i det gode vejr hvad de både så, hørte og duftede til fra sjældne motorer fra før elbil-tiden.

Flere end 100 frivillige bidrog til festlighederne – og til et pænt overskud, som Lions Broager-Gråsten fordeler til det sociale og kulturelle arbejde lokalt, regionalt, på landsplan og internationalt. (Foto: Kristian Pallesen).

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing