Af Walther Jacobsen
Afslutning ”HÅNDVÆRKERTEAMET” tilbygning ved Krolf/Petanque banen
Bestyrelsen havde indbudt teamet til spisning for afslutning af byggeprojekt. Willy (ansvarshavende byggeleder) holdt tale omkring byggeprojekt og takkede de frivillige for deres indsats.
Uden dem havde det ikke været muligt at få udført arbejdet, en STOR TAK til dem.
Så kom det kulinariske på bordet, salat, 8 slags så man selv kunne blande, flødekartofler, kartofler med sovs og grillstegt svinekød, en menu der vakte jubel og smagte godt. Bagefter var der dessert, jordbærtærte med vanilje sovs til, det hele leveret af Rinkenæs grillstegning.
Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel, så selvfølgelig skulle der også væske til at skylle maden ned med, så der blev serveret Hvid/Rød vin, øl, vand at libitum. Snakken gik livligt ved bordet. Dejlig afslutning på byggeprojektet.
Ved arrangementets slutning begyndte det at strømme til med petanque spillere, idet de skulle holde afslutning for petanque holdene formiddag og aften kl. 15.00. Flere fra håndværkerteamet spiller også petanque, så de gik fra det ene arrangement til det andet, hvor der blev afsluttet med landgangsbrød og øl/vin/vand.
© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing