Skaber plads til 750 til årets lørdagsspisning

Nogle af de fremmødte til forårsmødet onsdag aften.

Ringridningen i Broager bliver ubetinget den bedste i mange år, om nogensinde, når man ser programmets nye underholdningstilbud. Og som altid ventes Broager fredag den 5. juli af samle tusinder til Danmarks bedste og største cykelringridning.

På forårsmødet i Ringriderforeningen i aften onsdag gennemgik Anne Jonsson programmet.

Torsdag byder vi som altid velkommen til lotto i det store telt og igen holder vi kagedyst samme aften. Kagerne bliver bedømt af kompetente dommere og sælges i pausen ved lotto til stor glæde for gæsterne. I År har vi temaet ”muffins”.

Fredag glæder vi os til den vildeste aften med masse af cykler og festglade mennesker. Og så kan vi kun krydse finger for at vejrguderne atter er med os i år.

Tilmelding til året cykelringridning går i gang på fredag (i morgen), og i år skal man tilmelde sig i vores skønne blomsterforretning Amaryllis oppe ved Maria.

Dommerne er næsten på plads.

Byen skal igen terrorsikres, da dette er et krav for at holde et arrangement som dette.

I teltet fredag aften spiller Tip Top Partyband igen helt til kl. 03.00 og madboderne lukker kl. 04.00.

Om Lukketiderne holder, må vi se, da det ikke er helt på plads endnu, hvor længe vi må holde åben. Men det med at madboderne har åben en time længere end teltet giver mere ro på gæsterne, når teltet lukker.

Lørdag mødes rytterne ved hallen kl. 10.30 og det store festlige optog med børnecykelrytter og de bedste udklædte fra fredagens cykelringridning starter kl. 11.00 dysten i galgerne starter ca. kl. 11.45 hvor også tivoli og madboder åbner.

Rytterne rider i år 24 omgange og en gang efter 5mm ringen.

Der er gratis sildespisen fra kl. 12.00-14.00 i rytterteltet ved køb af en valgfri genstand i baren.

Børnecykelringridning starter kl. 12.00 og efterfølgende børnefrokost ca. kl. 13.00 i det store telt.

Fugleskydning kommer igen i år til at foregå omme i hallen i Broagerlands Skytteforenings lokaler. Det starter kl. 14.00 og efterfølgende mødes skytterne på pladsen igen, hvor foreningen giver en fadøl til skytterne. Vi har ikke haft de fornødne resurser til at skrive ansøgningerne til at holde fugleskydning på pladsen.

Det meste er forsøgt

Jeg har i vinterens løb arbejdet på, om det var muligt at stable et arrangement på benene til de ældre som da vi før Corona havde Lørdagscafe, men det er desværre ikke lykkedes mig.

Jeg har ikke flere hænder i bestyrelsen i dagene vi afholder ringridning. Og har derfor prøvet at for vores pensionistklubber på opgaven, men de har heller ikke mulighed for at stille med folk nok til at løfte opgaven pga. sommerferie.

Min ide var at holde – ikke en lørdagscafe men en fredagscafe. Da vores ryttertelt står tomt hele fredag indtil kl 18.00 hvor teltet lukker op til cykelringridning. Så i tidsrummet fredag kl. 14.00-17.00 kunne der sagtens være arrangeret et ældre arrangement. Det store telt er desværre optaget, da vores musiker ankommer fredag middag og skal sætte hele deres scene op med lyd og lys og efterfølgende har de lydprøver fredag eftermiddag ,så de er klar til at spille op i teltet om aftenen.

Vi har igen i år valgt at invitere vores æresmedlemmer til kaffe på ringriderpladsen i rytterteltet.  Det vil foregå kl. 14.30 efter begge hold har redet i galgerne.

Vi mener godt, at vi kan stramme vores tidsplan og programmet ved galgerne en smule og dermed komme før fra pladsen, så folk kan nå at komme hjem med hestene og tilbage igen til Lørdagsspisen i det store telt kl 19.00.

Det bliver et stramt program men vi tror på det kan lykkes hvis det skal lykkes os at få flere rytter med til aftenens lørdagsspisen.

Lørdagsspisen starter kl. 19.00 og teltet åbner en time før kl. 18.00

I år står menuen på ”spoleben og nye kartofler” fra Æ´Køkken i Gråsten

Musikken bliver i år leveret af Yo Yo Trio (som også er en del af Top Seven)

Kl. 20.30 får vi fornemt besøg af Anders Wortmann & Far som underholder efter planen 1 time og de lover lattermusklerne bliver rørt. De formår at samle fulde huse til deres underholdning, senest på Alsion i Sønderborg, og allerede nu oplever ringriderforeningen, at folk også langvejs fra henvender sig for at sikre en billet til den 6. juli i Broager.

Det store telt bliver derfor nyindrettet til at kunne rumme op til 750 spisende gæster!

Billetprisen er 295kr inkl. mad, musik og underholdning. Og billetterne købes ved vores ambassadører som man finder på vores Facebook side.

Et mere oversigtligt program kan læses på www.broagerringridning.dk/program

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing