Broager.dk

Super-lørdag i Broager: En stor musikalsk oplevelse

Super-lørdag med musikfestival i hallen.

De musikglade kan se frem til en super-lørdag i Broager. I hallen. Broager Kultur har sammensat en musikfestival af de meget sjældne på disse kanter. Så det er NU, du kan beslutte at købe billet!

Det er verdens, landskendte og lokale bands, som optræder skiftevis på to scener. Til en pris af kun 195 kroner får deltagerne hele 8 timers non-stop underholdning.

Broager Kultur slår festival og halfest sammen til FestiHal og sikrer tørvejr, kolde øl, drinks og festival stemning med dans, fællesskål og fællessang.

En uforglemmelig dag

Broager Kultur vil med FestiHal give Broager og omegn en uforglemmelig dag med fede musikoplevelser, til en pris de fleste kan være med til. Takket være en lokal gave.

For et par år siden modtog Broager Kultur nemlig et uventet lokalt sponsorat, og der var enighed i bestyrelsen om, at denne gave skulle gives tilbage til byen i form af en musikfestival, med alsidig og varieret musik, som kan ramme bredt, og i alle aldre – oplyser Mette Labori fra Broager Kultur i en pressemeddelelse.

Hun tilføjer, at det er ikke første gang Broager Kultur inviterer verdenskendte artister til Broager. Den lille frivillige forening, som kun består af 10-11 medlemmer, er stolte af hvordan frivillige, byens befolkning og lokale virksomheder kan samarbejde, når Danmarks befolknings opmærksomhed rettes mod Broager, og henviser til de udsolgte koncerter med Münchener freiheit (2018) og NENA (2022).

Musik-programmet

Disse bands spiller til FestiHal fra kl 16:00 til midnat:

Kl.16:00 De landskendte Souvenirs åbner FestiHal. Souvenirs spiller dansk pop og har udgivet hele 10 albums, og er kendt for at have flere kan-ikke-få-ud-af-hovedet tekster som ”Han tog et nattog”, ”Jeg troed’ du var hos Michael” og ”Jeg hader Susanne”

Kl.17:30 Det lokale band 3snitter vil til FestiHal komme forklædt som GasSnitter, og vil spille vores alles ungdoms DNA. Gasolins bedste numre.

Kl 19:00 My Incredible band (M:I:B) er et nyt band med gamle rødder, der hovedsageligt kommer fra Broager. De spiller en god blanding af danske og udenlandske top hits. Både slow og med god gedigen gang i den.

Kl.20:00 Europas bedste Glamrock tribute band. The GLAM har spillet sammen i 30 år og har rejst verden rundt, med deres 70'er musik tribute show. The Glam har spillet koncerter sammen med navne som Sweet, Slade, Suzi Quatro, Smokie og ELO i Danmark.

Kl.21:30 My Incredible band (M:I:B) spiller igen, på den lille scene i foyeren.

Kl.22:30 Det lokale band HitFabrikken spiller nostalgiske hits fra 80erne og 90erne. Der gives Hit-garanti og der loves også Aha-oplevelser når HitFabrikken går på scenen.

Foodtruck
Tom Holden og Jonas Keller fra Vollerup Kro, kommer med en foodtruck, og vil sælge Wraps med kålsalat, krydrede kyllingestrimler. Cæsar salat med hjertesalat, frisk revet ost og saltede mandler.
Til aftensmad sælges Kong Fiddes livret med kartofler, rødbeder, løg og æg. Aftenen sluttes af
med Gourmet Hotdogs.

Køb billetter til FestiHal på Billetsalg.dk.
Det sælges også billetter i døren hele aftenen.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing