Broager.dk

Udsolgt af startnumre til biler i Gråsten

Forhåndsinteressen for at være med i årets Oldtimerløb i Gråsten den 25. maj er så stor, at Lions Broager-Gråsten i formiddag har måttet stoppe for salget af startnumre til biler.

-Vi har fortsat enkelte pladser til andre køretøjer end biler, f.eks. motorcykler og knallerter. Men bilerne fylder nu den plads, der er – så både bilejere og publikum får optimale forhold, oplyser formanden for oldtimerløbet, Flemming Toft, Dynt. Han glæder sig til at se de 575 biler, der nåede at tilmelde sig løbet.

Som oplyst for ti dage siden er det første gang i 32 år, at forhåndsinteressen for løbet i Gråsten har været så stor. Oldtimerløbet er takket være frivillige et arrangement, der giver et pænt overskud til et velgørende hjælpearbejde i lokalsamfundet.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing