Udvidet fodboldsamarbejde mellem Gråsten og Broager for piger U14-U15 og U17

Nedenståemnde er modtaget fra Tom Bøttger Jensen fra BUI fodbold.

Udvidet samarbejde og holdfællesskab mellem U14, U15 og U17 pigeholdene i lokalområdet skaber fleksibilitet og et solidt fundament for fremtiden

Samarbejdet og holdfællesskabet har til formål at styrke den lokale pigefodbold og sikre der er et 11 mandshold at spille på i hver årgang med fokus på individuel samt fælles udviklingssucces.

Med fælles træningsdage og tidspunkter er der fleksibilitet og gode muligheder for som spiller at prøve sine færdigheder af på forskellige niveauer og på tværs af aldersgrupper.

Træningen varieres efter tema og største udviklingsområder for det enkelte individ samt holdet som helhed. Der fokuseres på udvikling af den enkeltes spidskompetencer og træningen differentieres efter spillernes niveau, og behov. Vi søger altid at yde en passioneret indsats for fællesskabet og klubben. Viljen skal lyse ud af os på banen. Vi skal vise glæde i både træning, mål, tacklinger og det hårde arbejde på banen.

Vi søger altid at arbejde dedikeret, struktureret og effektivt imod vores mål. Vi er målrettede både med og uden bold. Vi skal være strukturerede og aggressive i vores presspil og tænke, spille og løbe fremad.

Samarbejde, engagement og et godt og inspirerende træningsmiljø, hvor hver spiller føler sig motiveret til at yde deres bedste og samtidig have det sjovt er vigtigt for trænerteamet, pigerne skal gerne gå gladere fra træning end da de kom og samtidig føle de har udviklet sig og lært noget nyt.

Såfremt ovenstående lyder spændende og hvis jeres piger kunne tænke at prøve at spille fodbold med os og være en del af fællesskabet, skal i være velkommen til at komme til prøvetræning.

Vores træningstider er:

U14 (årgang 2010)

Mandage kl. 17.00-19.00

Onsdage kl. 17.00-19.00

Ved Broager Idrætscenter

U15-17 (Årgang 2009, 2008 og 2007):

Mandage kl. 17.00-18.30, Onsdage kl. 18.00-19.30 Torsdage kl. 17.00-18.30

Ved Årsbjerg Idrætscenter

Vi håber dette samarbejde har en positiv indflydelse på pigefodbolden i lokalområdet samt at interessen for pigefodbold vil kunne vokse og at vi med udvidelsen ag klubsamarbejdet formår at skabe succes.

Med sportslig hilsen

Trænerteamet

U14:

Tom Bøttger Jensen 22912161

U15-U17:

Kim Steg Nørgaard 20867831

Dennis Blom

20302319

Martin Tambor

51513789

 

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing