Broager.dk

Velkommen til organist og afsked med præsten


Juni byder på to begivenheder i kirken i Broager, som medfører fornyelser. Lørdag den 1. juni tiltræder sognets nye organist Frederik Quintus Nakskov Bak.

Frederik spiller ved sin første gudstjeneste søndag den 2. juni kl. 10.30. Og efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved et lille traktement i Sognegården. Alle er velkomne.

Frederik fortæller om sig selv, at han er født og opvokset på Lolland, hvor jeg efter gymnasiet flyttede til København.
Dér studerede jeg geologi i næsten 3 år, inden jeg fandt ud af, jeg faktisk hellere ville spille musik. I 2017 startede jeg på kirkemusikskolen i Roskilde og fortsatte derefter på konservatoriet i København (2020). Sommeren 2023 blev jeg færdig med min bachelor.

Jeg har haft stilling i Hellig Kors Kirke på Nørrebro i København, og glæder mig nu til at starte i Broager Kirke. Min kæreste spiller som violinist i Sønderjyllands symfoniorkester, og vi er begge spændte på at være flyttet hertil, og håber på en dejlig tid, og at kunne blive en del af lokalmiljøet.

Foruden musikken er mine store interesser bøger og film, og er noget jeg bruger meget tid på.

Jeg har haft æren af at have Broager kirkekor siden december. Det har været virkelig skønt, og jeg glæder mig til arbejde videre med koret.

Afskedsgudstjeneste med sognepræsten

Seks dage senere, den 9. juni kl. 14.00 tager menigheden afsked med Stefan Klit Søndergaard, som efter 20 års ansættelse i Broager Sogn venter nye udfordringer i Stenderup og Grene ved Billund.

Alle er velkomne til afskedsgudstjenesten. Efter gudstjenesten er menighedsrådet vært ved kaffebord i Sognegården, hvor håbet er at se en del af alle de mange kontakter til Stefan, der har været igennem årene.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing