Tekst: Kristian Pallesen
Fotos: Finn Wogensen.

Vild med dans. Det er de virkelig på Broager Plejecenter.

Beboerne er begejstrede. Og medarbejderne er overvældede over beboernes positive reaktioner.

Musikken og rammerne er fra dengang – for mange år tilbage – ren nostalgi. Genkendelsens vækker så mange minder og afføder både glæde og gråd.

Jo, stemningen fra torsdagens bal på plejehjemmet er ikke til at tage fejl af.  Ca. 80 er mødt frem; beboere, daghjemsbesøgende og pårørende havde en fantastisk aften.

– Alle plejecentrets dag- og aftenvagter var involveret med at hjælpe beboerne med at finde det fine tøj frem. Damerne var sminkede og følte sig pæne. Og alle gik ind i salen til Københavner-marchen spillet af et orkester fra Fyn, fortæller Helle Christiansen.

Ballet er afslutningen på otte ugers tirsdags-dans af en helt særlig karakter og med rammer, der ikke er sædvanlige.

Ikke kun fremkalder musikken og dansen minder fra gamle dage, men i høj grad bliver pårørende og ansatte på plejecentret bekræftet i, at de gør en forskel – til glæde for beboerne!

Uddannet i erindringsdans

De otte ugers dans op til torsdagens bal er nemlig gennemført efter et program udviklet af Alzheimerforeningen, som har uddannet tre fra Broager Plejecenter i disciplinen erindringsdans.

-To fra aktivitetsgruppen og én fra Vennekredsen har været på kursus og er uddannet som erindringsdans-instruktør. Så det er ikke bare musikken, beboerne genkender fra deres ungdom. Også måden vi tilrettelægger dansen i en rundkreds, hvor de kan se hinanden, minder dem om de gamle forsamlingshusballer, fortæller Helle Christiansen, som er aktivitetsmedarbejder på plejecentret i Broager.

-Det har vist sig, at dansen vækker deres minder fra den tid, de nu er fra. Så det er musik fra mange år tilbage. Beboernes reaktion har virkelig gjort et stort indtryk på os medarbejdere. Beboerne har grædt. De har grinet. Og de har sunget med. Så snart de begynder dansen, har de rytmen i sig.

At se det glimt i øjet, at mærke den glæde og begejstring de viser, selvom de måske ikke har sproget. Det har gjort så stærkt et indtryk på mig.

Jeg bliver virkelig rørt af at opleve den store forskel, vi kan gøre for vores beboere, erkender Helle Christiansen.

-Jeg er overrasket over, at selvom vi har så mange demente, er dansen noget, der gør indtryk på dem. Både det de ser visuelt, og dem der ikke vil danse sidder alligevel på stolene og viser, der har rytme i kroppen.  Mange synger med, fordi det er kendte sange fra dengang. Musik gør bare noget ved folk og kan føre til mange gode snakke, om de gode og dårlige minder. For begge dele har udløst tårer. Nogen bliver bare rørt over at høre musikken.

Tager pænt tøj på

Det er ikke nyt for beboerne på Broager Plejecenter at danse. Hver uge har der været dans en formiddag. Men Alzheimerforeningens otte ugers program har det været anderledes. Og det flyttet på holdninger og oplevelser.

På de otte tirsdage, hvor erindringsdansen har været på programmet, er instruktørerne mødt op i pænt tøj og har dermed smidt uniformen i den time, der bliver danset. Det gør indtryk på beboerne. Lokalet er også pyntet op. Tilmed er der indlagt pauser til at nyde et lille glas. Og hovedparten af de 40 beboere på plejehjemmet har følt sig tiltrukket af stemningen og den kontrast, de har følt til dagligdagen.

Vi er også i aktivitetsgruppen lykkedes med at rykke på kollegaers holdninger. I starten syntes flere, at det var grænseoverskridende at træde til, som vi nu gør. Men alle kan se, at det gør noget godt for beboerne. Beboernes reaktioner er meget positive og tydelige.

”Jeg løb ud og hulkede

At se det glimt i øjet, de har ved musikken og dansen. At opleve den glæde og begejstring de viser, selvom de måske ikke har sproget. Det har gjort så stærkt et indtryk på mig.

Jeg oplevede f.eks. ved den tredje tirsdag, at en mandlig beboer på 100 år også ville være med. Han siger ellers nej tak. ”Vil du virkelig danse med en så gammel mand som mig”, sagde han på et tidspunkt og begyndte at græde over, at jeg ville danse med ham. Det gjorde et stort indtryk på ham, og lige efter dansen løb jeg ud og hulkede. Jeg bliver lige så rørt af den store forskel, vi kan gøre for vores beboere.

Musikken og oplevelsen tager de jo med sig fysisk. Det kan godt være, at de efter en halv time har glemt, at de har været med. Men de kan virkelig mærke det fysisk.

Erindringsdansen har været et fantastisk projekt. Og vi har besluttet, at vi gentager det to gange om året, forår og efterår. Så vedligeholder vi dansen med de nye redskaber, vi har fået fra kurset.

Bruger de nye værktøjer

–Den ugentlige dans efter torsdagens bal, bliver den anderledes end før?

-Ja. Vi tænker mere over, hvordan vi gør tingene. Vi har lært nye og gode teknikker, som vi nu har taget til os. Kørestolsbrugere har svært ved at stå, og flere af dem får vi nu op, så de føler, de er med i dansen på en anden måde. Det gør vi med en sandwichmodel, hvor der er en medarbejder både foran og bagved beboeren og holder ved,  så beboeren føler sig tryg og er uden risiko for at falde. Det er vigtigt, at dansen foregår i øjenhøjde, og beboere der absolut ikke kan stå op, danser vi med ved at sætte os ned på hug, så vi netop er i øjenhøjde, fortæller Helle Christiansen og glæder sig over den måde, de frivillige ved plejecentret i Broager har engageret sig.

-De frivillige ved plejecentret har været med hver gang, og det gør, at vi har nogle ekstra hænder. Vi sætter stor pris på, at de frivillige er så aktive, som de er.

Jeg kan skrive under på, at vi følger vores motto: Livet leves hele livet.