Læserbrev – af Erik Krogh, Broager, byrådsmedlem for Venstre.
Jeg håber, at det fine forårsvejr får Ole Hansen i bedre humør i forhold til det
11 pkt’s læserbrev som han har sendt til medierne, hvor Broager er under afmontering
som han vælger at kalde det.
Jeg ønsker ikke at kommentere hvert af de 11 punkter, idet
ikke alt har noget med byrådet at gøre. Byrådet eller politikerne kan ikke blande
sig i pengeinstitutter der fusionerer, Fjernvarmeværker der undersøger mulighed for sammen-
lægning og mulighed for afmontering af Broager Vandværk, hvad der så end menes med det.
Ole Hansen er jo ikke ubekendt med byrådsarbejde, idet han sad i det tidligere byråd i Broager,
så det må være lidt, han stadig kan huske fra dengang, at byrådspolitikere ikke kan trylle, men
efter bedste evne, påvirke en udvikling. En udvikling kan også ende ud i en ”afmontering” for
at blive Ole’s ordvalg.
Jeg ønsker ikke en ”afmontering” af Broager, men arbejder for, at vi kan få nye boliger til byen,
fortsat arbejde for en bedre bymidte m.m. Jeg vælger forsat at være positiv, det har jeg det fint
med og jeg ved godt at ting tager tid i et politisk styret byrådsarbejde, men det kan der ikke
ændres så meget på..
Med venlig hilsen
Erik Krogh, byrådsmedlem for (V)
Medlem af:
Teknik By- og Boligudvalget
Børne- og Uddanelsesudvalget
Udvalget for Bæredygtighed og Landdistrikter
Sletmarken 10
6310 Broager
E-mail: ekr@sonderborg.dk
Mob.tlf. 27903720
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing