Broager.dk

Du kan ikke gøre noget forkert

-Jeg går til en tatovør og får skrevet hen over brystkassen ”Jeg vil ikke genoplives”, fortæller én af dagens få deltagere i hjertestart-kurset i Broager Hallen i eftermiddag.

Den 63-årige kvinde afviser, at det er en joke. Hun ønsker ikke at blive genoplevet. – Men jeg får ikke hjertestop. Jeg har en aftale med HAM deroppe. Jeg bliver 100 år, siger hun med et smil.

-Hvad har fået dig til at køre fra Sønderborg til Broager for at deltage i dagens arrangement.

Jeg har taget et førstehjælpskursus for år tilbage, og det medhjertestarteren har jeg aldrig prøvet. Jeg læste om tilbuddet i ugeavisen og har ikke set tilsvarende tilbud i Sønderborg. Så i stedet for at gå rundt og tænke på, hvordan en hjertestarter skal håndteres, så kaster jeg mig hellere ud i det nu.

Der er kommet så meget med hjertestartere , og det vil jeg gerne prøve, så jeg ikke står og afviser at hjælpe, hvis en person i min nærhed pludselig falder om. Jeg er gået hen og blevet lidt obs på omgivelserne og blev lidt upopulær hos en ældre herre. Han holdt ved slotskajen i Sønderborg i sin bil med nedrullet rude og sad med åben mund, som om det var helt galt. Jeg prikkede derfor lige lidt til ham og spurgte, om han var ok. Det var han: Man har vel lov til at sove sin middagssøvn, lød svaret. ”Det tror jeg, du skal gøre et andet sted, for du vækker faktisk opsigt”, fik han da sagt til ham.

Man kan ikke gøre noget forkert

Hvis man oplever at en person falder om, kan man kun gøre noget forkert ved ikke at hjælpe.

Birgit Asmussen, Nybøl, har siden 1998 været instruktør i førstehjælp for Dansk Røde Kors i Sønderborg bl.a. i aftenskolerne og for et par uger siden også i Broager Private Børnehave, hvor personalet fik genopfrisket deres viden.

-Med kurserne håber vi, at folk finder ud af, at det slet ikke er så farligt at bruge en hjertestarter. Og at man får afklaret den rækkefølge, der er. Først alarmerer man for at tilkalde ambulancen. Derefter begynder man at give hjertemassage – hjerte- lungeredning – og er man alene, venter man på at en hjerteløber eller en anden ankommer med hjertestarteren, og så følger man de instruktioner, som alarmcentralens fagfolk giver – og følger beskederne fra hjertestarteren, oplyser Birgit Asmussen.

Der er syv hjertestartere i Broager. Hvor de er, kan man se på hjemmesiden hjertestarter.dk

Selv har Birgit Asmussen været med i en livreddende indsats for omkring fire år siden i et privat selskab. -Pågældende faldt om, og så gik vi jo bare i gang. Men det gik ikke så godt. Vedkommende overlevede desværre ikke. Men vi kunne ikke gøre mere, end der blev gjort. Så det fungerede. Vi gjorde vores indsats.

Vi gentager arrangementet næste år

Landsbylaugene på Broagerland lader sig ikke gå på af det manglende fremmøde og varsler, at man også næste år inviterer til kursus i at bruge en hjertestarter, så børn, unge og voksne er rustet til at træde til, hvis de skulle blive vidne til et hjertestop.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing