Pylon i bymidten er et nyt lokalt medie

I går torsdag rejste firmaet viewnet en pylon på Broager Torv, som Broager Udviklingsforum er lykkedes med at få til byen.

-Borgerne på Broagerland, som har ærinde i bymidten i Broager, kan nu bedre følge med i, hvad der er gang i både lokalt på Broagerland og i kommunen som helhed, siger formanden for Broager Udviklingsforum, Christel Leiendecker.

Pylonerne, som står i Nordborg, Guderup, Gråsten, Sønderborg og nu også i Broager er ”reklamesøjler” for de aktiviteter, der udbydes. For de lokale foreninger på Broagerland er det et helt nyt tilbud om at gøre offentlige arrangementer på Broagerland mere kendte i lokalbefolkningen, oplyser Christel Leiendecker.

Pylonen er programmeret sådan, at de lokale Broagerland-aktiviteter kun vises på skærmen på Torvet i Broager. Tilsvarende kan man i Nordborg gøre opmærksom på lokale arrangementer på Nordals.

Der er også mulighed for at købe plads på samtlige 12 pyloner i hele kommunen. Mod at betale, hvad det koster. Organisationen Vores Sønderborg kan oplyse om priserne.

De lokale omtaler, der kun vises på pylonen i Broager, supplerer glimrende TV-skærmen i SuperBrugsen og er i princippet gratis. Men hvor alle oplysninger på TV-skærmen i butikken er gratis,   pålægges der et mindre administrations- og ekspeditionsgebyr for opsætning m.v. til pylon-visning.

Broager Udviklingsforum har ansvaret for de lokale omtaler og ligger inde med retningslinjer om, hvad man må og ikke må pylonen til.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing