Som bekendt er der BUI Rock på Idrætscenteret på lørdag og det betyder, at der her sidst på ugen er gjort klart med bænke, borde og andet praktisk på plænen foran scenen.
Det har gjort, at BUI Rock har valgt at leje en storskærm fredag og her vise fodboldkampen Danmark – Nordirland.
Det er gratis at komme ind og pladsen åbner klokken 1800. Inden kampstart klokken 2045 er der mulighed for diverse aktiviteter og for at købe lidt at drikke og spise.
Så BUI Rock opfordrer til at kigge forbi og tage din holdkammerat fra BUI med, ligegyldigt om det er fodbold, håndbold, bueskydning eller hvad i nu ellers dyrker. Eller fat familien, venner, arbejdskollegaen eller naboen og få et par hyggelige timer på Idrætscenteret, som forhåbentlig samtidig ender med point til Danmark, når de bliver pisket frem af stemningen i Broager. Husk de rød/hvide farver.
Vejret bliver flot og det bliver forhåbentlig en flot optakt til næste dags BUI Rock.